Interesseret i et samarbejde med BareetDesign?
Phillip Geo
Stifter & Grafisk Designer
Spørgsmål eller brug for hjælp?
Har du brug for hjælp til et eksisterende projekt?
Sidst opdateret: august 2026 · Gælder for alle aftaler indgået med BareetDesign
← Tilbage til forsidenDisse vilkår og betingelser regulerer aftaleforholdet mellem:
Leverandør: BareetDesign
CVR-nr.: 45934330
Adresse: Rådhusvej 7, 3. th.
E-mail: Bareetdesign@gmail.com
og den virksomhed eller person (herefter "Kunden"), der indgår aftale om levering af ydelsen "Design in a Flow" fra BareetDesign.
BareetDesign leverer løbende grafisk design til Kunden gennem et fast, tilbagevendende samarbejde. Ydelsen omfatter:
Alle opgaver leveres som færdige filer via Google Drev, klar til brug.
Ikke inkluderet: Logodesign, ny visuel identitet og avanceret videoredigering. Disse ydelser kan tilbydes separat efter aftale.
Vigtigt at vide om forløbet: Der arbejdes med én opgave ad gangen. Kunden kan dog sagtens lægge flere opgaver i kø, så de automatisk igangsættes, i takt med at de foregående bliver leveret. Inden for de 48 timer leveres der min. 1 og maks. 2 kreativer, afhængigt af opgavens omfang. Der er derudover inkluderet én korrekturrunde pr. opgave, som skal anmodes senest 48 timer efter levering. Det sikrer et fokuseret og struktureret flow gennem hele samarbejdet.
Arbejdsform: Korrekturrunden dækker mindre rettelser inden for det aftalte koncept.* Ønsker Kunden i stedet et helt nyt koncept eller en ny stilart, betragtes det som en ny opgave.
*En korrekturrunde omfatter justering af tekst, farver eller komposition inden for det eksisterende design. Anmodning om korrektur skal ske senest 48 timer efter levering.
BareetDesign tager maksimalt 4 kunder ind på Design in a Flow ad gangen. Er alle pladser optaget, tilbydes Kunden en plads på venteliste.
Betaling sker månedligt forud via bankoverførsel. Første betaling falder ved tilmelding, herefter trækkes beløbet automatisk hver måned på datoen for tilmelding.
Prisen udgør 4.495 kr. ex. moms pr. måned, medmindre andet er aftalt skriftligt.
BareetDesign leverer typisk 2 kreativer inden for 48 timer på hverdage, regnet fra modtagelse af fyldestgørende brief og materiale fra Kunden. Weekender og helligdage tæller ikke med i de 48 timer.
Leveringstiden forudsætter, at Kunden har leveret nødvendigt materiale (tekst, billeder, brand-elementer) og en klar brief for opgaven. Manglende eller mangelfuldt materiale kan forlænge leveringstiden.
BareetDesign er ikke ansvarlig for forsinkelser som følge af tredjeparts-nedbrud (fx Canva, mail, betalingsudbyder) eller manglende materiale fra Kunden.
Kunden forpligter sig til at fremsende en tydelig brief samt nødvendigt brandmateriale (logo, billeder, tekst mv.) for hver opgave. Kunden garanterer, at indleveret materiale ikke krænker tredjeparts rettigheder.
BareetDesign forbeholder sig retten til at afvise materiale af utilstrækkelig kvalitet eller bede om supplerende materiale, før en opgave påbegyndes.
Design in a Flow er et løbende, månedligt samarbejde uden bindingsperiode. Kunden kan opsige når som helst.
Opsigelsesfrist: Opsigelse skal ske skriftligt til Bareetdesign@gmail.com senest 7 dage før næste planlagte betaling, for at undgå den kommende måneds fakturering. Opsiges der senere, gennemføres den igangværende måneds betaling og levering som normalt, hvorefter samarbejdet stopper.
Ved opsigelse frigives Kundens plads, og kan tilbydes til andre på ventelisten.
Ved fuld betaling får Kunden brugsretten til de færdige filer, der leveres som en del af Design in a Flow.
BareetDesign beholder ejerskabet over kilde- og rådata (Projektfiler, skabeloner og arbejdsmetodik). BareetDesign må omtale og vise eksempler på leveret arbejde i eget markedsføringsmateriale og portfolio, medmindre andet er aftalt skriftligt.
BareetDesign er ikke ansvarlig for Kundens generelle forretningsresultater, herunder effekten af leverede design på salg, trafik eller konvertering. Erstatningsansvar kan aldrig overstige beløbet for den seneste månedlige betaling. BareetDesign dækker ikke indirekte tab eller driftstab.
Begge parter har tavshedspligt omkring den anden parts forretningshemmeligheder og strategier. Dette gælder under samarbejdet og i 2 år efter ophør.
BareetDesign behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende GDPR-lovgivning og udelukkende med det formål at levere ydelsen.
BareetDesign forbeholder sig retten til at ændre prisen på Design in a Flow med 30 dages skriftligt varsel pr. e-mail. Fortsætter Kunden abonnementet efter varslingsperiodens udløb, anses prisændringen for accepteret.
Aftalen følger dansk ret. Tvister afgøres ved Københavns Byret.
Vi er et grafisk designbureau i København, specialiseret i logoer, visuel identitet og SoMe-grafik til danske virksomheder.
© 2026 BareetDesign.dk · Designed by BareetDesign | Phillip Geo
Betingelser